På Byens dyreklinik har vi fokus på Low Stress håndtering af dit kæledyr
Det betyder, at vi hele tiden har fokus på at forstå og håndtere dit dyr så det oplever mindst mulig stress. De fleste kæledyrsejere er bevidste om, at deres dyr kan opleve et besøg hos dyrlægen som stressende og frembringe utryghed hos dyret.
Specialiseret viden
Vi har specialiseret os indenfor området. Vi er særligt uddannet og certificerede i at forstå, behandle og håndtere dit kæledyr. Det betyder at dyret føler størst mulig tryghed, når det er hos os. Rent praktisk vil det sige, at vi tager os tid til at tilgodese dyrets behov for undersøge og tilpasse sig. Vi tilstræber at samarbejde med dyret, så dyret oplever at blive behandlet med respekt og hensyn. Vi tager udgangspunkt i dit dyrs personlighed og temperament, således at hensynet er individuelt tilpasset.
Er dit dyr indlagt hos os til operation eller andre behandlinger og undersøgelser, indretter vi vores arbejde og opholdet. Således sikre vi at dyret føler sig mest mulig tryg og tilgodeset.
Vi oplever, at dyrene er mere trygge og glade hver gang de kommer. Vores tålmodighed og forståelse for dyrets situation gør besøget til en god oplevelse. Selv for dyr, der har dårlige erfaringer fra tidligere besøg hos dyrlæger, hvor der ikke er blevet taget hensyn til dyrets oplevelse af det der skulle ske.
Alvorlige konsekvenser af manglende hensyn
Vi er fagpersoner, og hver dag arbejder vi for at sikre kæledyrenes fysiske velbefindende. Vi også skal bruge vores faglighed til at værne om dyrene psykiske velbefindende, så dyrene oplever et minimum af ubehag.
Hvis vi ignorerer dyrenes signaler og ikke tager hensyn til deres grænser, kan vi værste fald opleve, at dyrene udvikler angst. Angst, der i sidste ende kan gå over i aggressivitet. Ikke blot hos dyrlægen – men hver gang dyret føler sig presset, da angst har en tendens til at udvikle sig. Det er et faktum, at dyr der opfører sig aggressivt over for mennesker, er i stor risiko for at blive aflivet.
Det er derfor utrolig vigtigt at forstå og respektere dyrene. At dyrke samarbejdet fremfor at anvende tvang og magtanvendelse.