Fra første januar 2017 har Dansk Kennel Klub (DKK) sidestillet vaccinetest med vaccinationer. Hermed slipper DKK hunde for at blive unødigt vaccineret for at kunne deltage i udstillinger og lignende. Læs Artikel fra Hunden 10/2016. Andre hunde kan naturligvis også få lavet en vaccinetest.
Vi ved, at hunde ikke opnår bedre beskyttelse af at blive vaccineret, hvis de allerede har antistoffer mod de pågældende sygdomme. Derfor giver det ikke mening at re-vaccinere hunde der er beskyttede. På denne måde kan vi beskytte hundene mod eventuelle uønskede bivirkninger af vaccinationer.
Vaccinetesten udføres ved at udtage en lille smugle blod fra hunden, der derefter skal testes for antistoffer. Hvis testen er positiv får hunden udstedt et certifikat der dokumentere at hunden er beskyttet af antistoffer. Hvis testen er negativ, skal hunden genvaccineres. Afhængig af situationen og hvornår hunden sidst er vaccineret kan det være aktuelt at teste igen efter 3-4 uger. Dette anbefales især hvis der er tvivl om hvorvidt hunden danner antistoffer.
Testen koster i skrivende stund 412 kr, inklusive blodprøvudtagning og moms.
Du kan læse mere om baggrunden for vaccinetesten her.